Grønagervejs historie
i anledning af
Grundejerforeningen Højdevangs 50 års jubilæum 2010
Fortalt af vejens ’ældste’ beboere sammenholdt med Grundejerforeningens overleverede korrespondance. Samlet og redigeret af Lene nr. 46.
Grønagervej
Vores huse er tegnet af arkitekt H.C. Christiansen og opført af ejendomsselskabet Højdevangshusene i perioden 1957-1960.
Da de første huse stod færdige i 1957, var de i starten ikke så nemme at sælge. Prisen var omkring kr. 57.000 med en udbetaling på kr. 5.000, det var mange penge for almindelige lønmodtagere i 1957, og udbetalingen blev derfor i 1958 sat ned til kr. 2.000, men blev senere igen sat op til kr. 5.000. En del huse blev i starten lejet ud. Nogle købere klarede sig ved at leje 1. salen ud, hvor man så deltes om køkken og badeværelse. Ja, i et hus blev 1. salens tre værelser lejet ud til i alt fire personer. En person i hvert af de to små værelser og et ægtepar i soveværelset, og her måtte køkkenet ikke benyttes, et flaskegasanlæg blev sat op i bryggerset til madlavning. Selv i slutningen af 1960’erne lejede enkelte et værelse ud, f.eks. til et ungt menneske under uddannelse i København. Og helt ualmindeligt var det ikke at opfostre fire børn i et hus. I dag er det ikke ualmindeligt, at en enkelt person bor alene i et hus.
Grønagervej nr. 1 og 3 i 1957. Nr. 1 var fremvisningshus
Oprindeligt lå der en havekoloni på vores grund. Den blev nedlagt, da grunden blev opkøbt til helårsbebyggelse. Det skabte en del frustration i havekolonien Engly, der ligger bag vejens lige numre, og udartede til hærværk på husene. De frygtede, at deres haver også skulle blive nedlagt. Og i 1960’erne var der faktisk planer om at bygge en skole på Englys grund.
Da husene blev bygget, var det ude på landet, husene var omgivet af gartnerier og gårde, f.eks. hvor Remisevænget/Urbanplanen og kollegiet ved Sundbyvestervej/ Englandsvej ligger, lå der store gårde. Og der var grøfter langs Røde Mellemvej og Vejlands Alle. Og over sluseanlægget, der forbinder Amager med Sydhavnen, var der kun en cykel- og gangbro; Sjællandsbroen blev indviet i 1959.
Det er lidt tilfældigt, hvad der er bevaret af Grundejerforeningens papirer gennem tiden. Selve protokollen fra 1960 til 2000 er desværre bortkommet. Men her er lidt pluk i det bevarede sammen med erindringer fra de ’ældste’ beboere.
Grunden, hvorpå vores huse er bygget, havde matrikel nummer 12a. Da bebyggelsen var udbygget, fik grundejerforeningen overdraget det resterende areal af matrikel nr. 12a uden beregning. Det der i dag udgøres af vejen til Ærtelandsvej, legepladsen og jordstykket mellem nr. 48 og nr. 50 – det der er udlagt til Ærtelandsvejens forlængelse. Grundejerforeningen betaler ikke ejendomsskat eller grundskyld af arealet. Den del af vejen, der går fra Ærtelandsvej til stien mod Englandsvej, matrikel nr. 2199, ejes ifølge tinglysningen af tømrermester Aage V. Jensen, som deltog i byggeriet af vores huse.
Den 31. december 1958 tinglyses pligt til medlemskab af en grundejerforening m.v.
Den 20. februar 1959 stiftede bestyrelsesmedlemmer i ejendomsaktieselskabet Højdevangshusene ’Grønagervejs grundejerforening’ og udarbejdede vedtægter.
Ifølge endeligt skøde af 8. marts 1960 overdrog ”Ejendomsaktieselskabet Højdevangshusene” matrikel nr. 12a til ”Grønagervejs grundejerforening” for kr. 0,00. Arealet, som er udlagt som fælles opholds- og legepladser samt vejarealer for foreningens medlemmer, udgør 5.413 m2. På overtagerne påhviler nogle forpligtelser, afdrag og forrentning af vandledning, kloakgæld og betaling for vejbelysning.
Der udarbejdes en deklaration, hvor ”Grønagervejs grundejerforening” skal have panteret i vore respektive ejendomme for et beløb af kr. 1.000 pr. ejendom, til sikkerhed for betaling af kontingenter og til anlæg og vedligeholdelse af vej, gas, vand- og el-ledninger, vejbelysning, fællesarealer samt lignende fællesanliggender.
Bygherren har åbenbart haft nogle udgifter, som køberne af husene skal betale, det drejer sig om i alt kr. 16.210 for nedlægning af hovedvandsledning, gadebelysning, ejendomsskatter og legeplads. Man foreslår et grundejerforeningskontingent på kr. 200 pr. år pr. parcel til at afdrage udgiften over 1½ år.
Den 1. april 1960 bliver der valgt en ny bestyrelse for grundejerforeningen denne gang blandt vejens beboere, og lovene bliver vedtaget. Den 2. juni 1960 skifter foreningen navn til ”Grundejerforeningen Højdevang”. Den første bestyrelse består af:
Formand, fabrikant Knud Madsen
Næstformand, smed Svend Edwin Chr. Hansen
Kasserer, galvanisør Eigil Axel Christensen
Sekretær, fru Minuva Madsen
Bestyrelsesmedlem, hr. Larsen
B. suppleant, hr. Andersen
Revisor hr. Colling
R. suppleant hr. Rambow
Der bliver fastsat et indskud på kr. 25,00 pr. ejer og kontingentet bliver kr. 5,00 pr. ejer pr. måned.
Af korrespondance fra 1960 fremgår det, at beboerne skal betale for hovedvandsledning og gadebelysning, og at foreningen skal fastsætte og opkræve bidrag til vej, gas-, vand- og el-ledninger, vejbelysning, fælles arealer og lignende. Den 28. november 1960 anmoder grundejerforeningen Arbejdernes Landsbank om et lån på kr. 10.000 til hovedvandsledningen, men det kan ikke bevilges, da det af foreningens love fremgår, at ”medlemmerne ikke hæfter solidarisk for foreningens
forpligtelser, og at der ikke ved lovændring kan træffes forandring i denne bestemmelse”. Af regnskabet pr. 30. september 1962 fremgår det, at der er afskrevet kr. 14.185 på hovedvandsledning.
I 1961 må der vælges en ny kasserer, da den tidligere kasserer uretmæssigt har tilegnet sig et beløb af foreningens formue til private formål. På generalforsamlingen 24. oktober 1962 vælges Henning Rasmussen til ny kasserer.
Formænd/kvinder for grundejerforeningen i de første 50 år
Knud Madsen, 1960-1962
John Axel Petersen, 1962-1964
Jens Wulff, 1964-1970
Hans Frederiksen, 1970-1978
Jens Riel, 1978-1980
Hans Frederiksen, 1980-1982
Helge Schøndorff, 1982-2000
Hilde Posthoorn, 2000-2011
Henrik Hansen, 2011-
Medlemskab af diverse foreninger
I 1960’erne og 1970’erne stiftes der nogle foreninger til varetagelse af Vestamagers og parcelhusejernes udvikling: Foreningen Vest-Amagers Fremme, foreningen Parcelhusejersammenslutningen/Parcelhusejernes Hovedstadsråd/Parcelhusejernes Landsforening og Grundejernes Samvirke på Amager, hvor grundejerforeningen var medlem.
I 1982 udmeldes vi af diverse foreninger. I 2013 blev foreningen meldt ind i Sundbyernes Grundejerfællesskab, www.sgf.net .
Vejen
Gennem årene repareres og vedligeholdes vejen med udskiftning af fliser og asfalt, og kloakkerne oprenses jævnligt.
Københavns Vandforsyning skriver 19. november 1962, at forsyningsledningen indgår i det offentlige ledningsnet og vedligeholdes af vandforsyningen, men stikledningerne påhviler de pågældende grundejere. Reparationer vil blive dog blive udført af vandforsyningen, men udgifterne påført de pågældende ejendommes skattebillet.
Københavns Belysningsvæsen meddeler 9. januar 1963 at udgifterne til strømforbrug samt pasning og vedligeholdelse af gadebelysningen i de private gader og veje i København formentlig vil blive afholdt af kommunen. Den 9. januar 1964 ser det ud til at være endeligt vedtaget.
I nogle år i 1970’erne bliver vejen ryddet for sne af en gartner med en traktor. Men det er desværre umuligt i dag med så mange parkerede biler på vejen.
På generalforsamlingerne i 1983 og 1984 bliver der fremsat et forslag om plantning af træer på vejen formedelst kr. 20.400 (se omslaget). Forslaget bliver nedstemt.
I 1985 slår grundejerforeningerne indenfor området Vejlands Alle, Englandsvej, Bygrænsen og Røde Mellemvej sig sammen for at få trafiksaneret området. Vi gør indsigelse mod, at Ærtelandsvej bliver lukket mod Vejlands Allé, da det er næsten umuligt at svinge til venstre ved Englandsvej fra Agerlandsvej og Stenlandsvej. Forslaget bliver forkastet af Magistraten.
I 1991 er der afstemning på generalforsamlingen om stillevej på Grønagervej. Det vedtages, og i 1992 offentliggør Stadsingeniørens direktorat stillevejsforslaget i Amagerbladet. Vi skal selv stå for udførelse og vedligeholdelse af projektet. I 1992 godkendes og igangsættes projektet med 3 vejbump til en pris af kr. 24.772.
I 1985 forhøjes kontingentet med kr. 180, der skal gå til en vejfond, som udelukkende skal anvendes til istandsættelse og vedligeholdelse af fortov og vej og med selvstændigt regnskab.
I 2005 sendes et forslag til lokalplan for haveforeningen Engly rundt med henblik på at lovliggøre helårsbeboelse i Engly. Vi kan gøre indsigelse mod projektet. På generalforsamlingen 2005 meddeler formanden, at lokalplanen er vedtaget.
I 2007 indføres der to årlige arbejdsdage/weekender i foreningen, hvor beboerne ved fælles hjælp vedligeholder og reparerer fællesarealerne.
I 2007 ønsker Svend, vejens omhyggelige altmuligmand gennem mange år, ikke at fortsætte. To store børn ansættes til at renholde legepladsen og stien med hjælp fra deres far.
I 2008 bliver det besluttet at afholde arbejdsdage forår og efterår, hvor fællesarealerne vedligeholdes.
I 2008 indhentes tre tilbud på renovering af vejen, der bliver forelagt generalforsamlingen, men tilbuddene bliver nedstemt.
I 2009 besluttes det på generalforsamlingen, at vi på arbejdsdagene selv udskifter de dårligste fliser.
Ærtelandsvejs forlængelse, jordstykket mellem nr. 48 og nr. 50
I 1970 stiller grundejerforeningen nogle spørgsmål til Magistratens 4. afdeling vedrørende Ærtelandsvejs videreførelse – det stykke, der er en del af matrikel 12a, som grundejerforeningen står som ejer af. Magistraten svarer, at det påhviler grundejerforeningen at renholde stykket, at man ikke ved, hvornår vejen vil blive forlænget, og at stykket gerne må bruges af de tilstødende grunde som haver, men det skal hegnes mod vejen.
I 1973 får vi et brev fra Magistraten, ”at arealet henligger ukrudtsbevokset og frit tilgængeligt, samt at der forefindes en del affald. Arealet skal opryddes og istandsættes, således at det får et sømmeligt udseende”. Formanden svarer hurtigt, at anlægning af stykket påbegyndes så hurtigt som muligt. Tegning over indretningen fremsendes til Magistraten, som svarer med nogle krav, der skal opfyldes. Af regnskabet pr. 30. september 1973 fremgår det, at der er brugt kr. 5.398 på jordstykket.
I 1981 får naboerne til jordstykket nr. 48 og nr. 50 overdraget stykket til køkkenhave mod at holde det ryddeligt og pænt og tilbagelevere det i samme stand som modtaget. I 2008 meddeler de, at de ikke længere er interesseret i at dyrke jordstykket.
På generalforsamlingen i 2008 diskuteres det, hvad stykket nu skal bruges til. Og i 2009 godkender kommunen, at vi indretter jordstykket til stilleområde med petanquebane, hegn og buske, som vist på en fremsendt tegning. Indretningen skal være påbegyndt inden den 19. august 2010, ellers skal ny godkendelse indhentes. På generalforsamlingen 2009 bliver der bevilget kr. 30.000 til påbegyndelse af en renovering af jordstykket.
Stien
Den 1. juli 1963 indgås lejekontrakt med Københavns Kommune om et areal på 105 m2 fra Englandsvej til Grønagervej. Arealet udlejes til benyttelse som gangsti. Den årlige leje er kr. 10. De på arealet faldende skatter og afgifter betales af kommunen. Lejeren er pligtig til at renholde arealet og at tegne en ansvarsforsikring. En del beboere anmoder om at få sat en børnesikker låge ved stien, så småbørn ikke uhindret kan løbe op på den trafikerede Englandsvej. Kommunen mener, at den opsatte cykelbom er i orden, og det ser ikke ud til, at beboerne går videre med sagen. I 1966 får vi kommunens tilladelse til for egen regning at opsætte raftehegn mod klubhusene og beplantning langs stien. I 1989 forhøjer Direktoratet for Stadens faste ejendomme lejen af stien til kr. 200.
Parkering
I 1975 tilbyder Stadsingeniørens direktorat at udføre gratis parkeringsafstribning på private veje. Grundejerforeningen anmoder Vejkontoret om at etablere en sådan på Grønagervej. I 1976 meddeler direktoratet, at arbejdet vil blive udført. De bemærker, ”at de afmærkede parkeringspladser ikke vil kunne reserveres for bestemte brugere, men skal være offentligt tilgængelige”. Og ”at etablering og fremtidig vedligeholdelse af afmærkning samt etablering af asfaltramper udføres uden udgift for grundejerne”. I 2010 opmales parkeringsbåsene.
Hegnet mod Haveforeningen Engly
I 1964 klager de 24 parceller, der vender ind mod vejen i haveforeningen Engly til Københavns magistrat over hegnets beskaffenhed mellem parcellerne og haveforeningen. Hegnet er blevet sat op i 1957-58. Man benyttede brugte materialer, da der var tale om, at der skulle bebygges på haveforeningens grund. Nu er hegnet ved at falde sammen på grund af tung trafik, som får jorden til at skride mod haverne. Også affald bliver smidt ind i de delvist hegnsløse haver og stanken fra retirader og latrinspande, er heller ikke sjov. Klagen bliver delvist hørt, nummer 36-48 får formedels kr. 20 pr. løbende meter opsat et hegn af flækkede rafter i en højde af 1,80 m. I 1975 er det igen galt med hegnet mod haveforeningen, og kommunen bliver underrettet. I 1976 bliver det bestemt, ”at haveforeningen Engly skal rette hegnet op og lægge fliser, som hindrer regnvand i at løbe ind i vore haver, og alle stolper faststøbes i cement. Dette udføres uden udgift for husejerne på Grønagervej”. I dag er aftalen med haveforeningen for de ovennævnte parceller, at Engly betaler den halve materialeudgift, hvis hegnet skal udskiftes.
Husene, facaderne
Husene er fra arkitektens side ’født’ med hvidmalet træværk og sprossede vinduer, men gennem årene har mange ændret herpå.
På generalforsamlingen i 1965 nedstemmes et forslag om, at grundejerforeningen skal betale omkostningerne for opmaling af kvistene på vejen. I 1966 indhenter bestyrelsen et tilbud på maling af kviste med vinduer samt vindskeder hos malermester Benny Kessler. Tilbuddet lyder på kr. 145,00 for at ”afskrabe løs maling og kit, alt bart træ grundes med svampe-dræbende fernis, kitning af huller, revner samt ved glas, der repareres og stryges 2 gange med speciel vinduesfarve, i én farve”.
På generalforsamlingen i 1976 bliver tilbygning, som ansøgt af ejeren af nr. 3 vedtaget. ”Vedtagelsen gælder for samtlige de ejendomme på Grønagervej, som har mulighed for at udføre denne tilbygning”. Bygningsvæsnet for Staden København underrettes herom.
I 1995 meddeler Bygge- og boligdirektoratet/BBR at beboelsesarealet i husene er større end hidtil antaget. I 1996 har bestyrelsen undersøgt sagen og kommer frem til at etagemeter for husene med ulige numre er 89 m2og for husene med lige numre er 91 m2. Men BBR er kommet frem til at husene er hhv. 104 og 105 m2, da udhuset også skal indgå i boligarealet.
I 2003 godkender generalforsamlingen opsætning af brændeovn og etablering af skorsten efter tegning.
Legepladsen
Det, der i dag er legeplads, blev under byggeriet brugt til oplagsplads for overskydende jord. Da jorden blev fjernet, opstod der en lille sø, hvor ænder svømmede rundt.
På den ene halvdel af pladsen blev der indrettet en lille legeplads med en indhegnet sandkasse og en gynge. Den indhegnede sandkasse kunne aflåses, så mødrene kunne anbringe deres barn her, mens de selv gik et lille ærinde.
På et tidspunkt var der forslag fremme om, at den anden del af pladsen skulle indrettes til bilparkering. Der var godt nok ikke mange, der havde bil på det tidspunkt, men dengang var det ikke velset at bilerne stod på vejen.
På den lige sidevar der jo garager, som i starten blev brugt til deres formål. Med ved en afstemning blev det vedtaget at indrette den anden del af pladsen med fliser til boldspil.
I 1971 accepterer grundejerforeningen at opsætte et to meter højt hegn i skellet mod Agerlandsvej, hvor specielt nr. 39 klager over støjen fra legepladsen, ja, ligefrem beder om at få den nedlagt. Sagen kører nogle år, hvor Magistratens 4. afdeling er inde over. I 1974 gør foreningen indsigelse imod nedlæggelse af legepladsen, med den begrundelse ”at det oprindeligt var et magistratkrav for at tilgodese børnenes legemuligheder, da husenes grundarealer er relativt små”. I 1977 opsættes et hegn på legepladsen mod Agerlandsvej for kr. 7.866. Men Agerlandsvej 39 gør stadig indsigelse mod støjen, og på et tidspunkt indretter man legepladsen til tennis- og badmintonspil.
I 1978 anmoder nr. 23 om at få opsat et hegn og det sker i 1979 for kr. 4.656 og i 1983 bliver det vedtaget at opsætte et tilsvarende hegn mod nr. 25 for kr. 4.002. I 1998 renoveres hele hegnet for kr. 14.725.
Igennem årene bliver legepladsen løbende renoveret, og nye legeredskaber indkøbes. I de seneste år bordtennisbord, basketballkurve, bænkebord, nye klatreredskaber, grus og sand og et skur til foreningens redskaber. Skuret udvides så sent som i 2010 med et rum til et stort festtelt, som den nu nedlagte bredbåndsforening har skænket foreningen.
Fodboldspil er støjende, især kraftigt fodboldspil af større børn. Det vedtages derfor, at læderfodbold ikke må benyttes på legepladsen.
I 2005 bliver et ønske om en petanquebane bragt op på generalforsamlingen, men hvor skal den placeres? I 2006 bliver man enige om at anlægge den for enden af sandkassen på legepladsen, men da arbejdsholdet skal i gang i 2007, finder man ud af, at banen vil forstyrre de nuværende aktiviteter. Men måske på det nyrenoverede jordstykke?
Opvarmning af husene
Husene blev oprindeligt opvarmet med koks. Men allerede i begyndelsen af 1960’erne installerer mange beboere oliefyr i huset.
I 1981 udsender Københavns Belysningsvæsen en skrivelse om fordelene ved fjernvarme.
Bestyrelsen udsender et overslag til beboerne over, hvad det vil koste at installere et anlæg, prisen lyder på kr. 27.000. I 1985 undersøger bestyrelsen ved en skemaundersøgelse interessen blandt beboerne for fjernvarme.
I 1988 står der i referatet fra generalforsamlingen, at medlemmer, der ønskede det, har modtaget en kontrakt om indlæggelse af fjernvarmestik. En fjernvarmegruppe nedsættes.
I 1989 presser Københavns Belysningsvæsen for tilslutning til fjernvarme ved at tilbyde gratis fjernvarmetilslutning og overtagelse af det gamle fyringsanlæg. Den 10. juli 1989 skriver bestyrelsen, at gravearbejdet til fjernvarme forventes påbegyndt i løbet af 4 uger.
Og i referatet fra generalforsamlingen i 1990 står der, at belysningsvæsnet uden beregning har asfalteret vejen efter fjernvarmeudgravningerne.
Antenneanlæg, kabel-TV, bredbånd
I 1968 bliver der stillet et forslag på generalforsamlingen om et fælles antenneanlæg. Bestyrelsen undersøger mulighederne. Om det skriver Palle nr. 32:
Tilbud fra 1968
Bestyrelsen i grundejerforeningen blev pålagt at undersøge mulighederne for et fælles antenneanlæg, dog uden at sætte det i gang. Det modtagne tilbud omfatter:
FM radiofon 86 – 108 mHz (stereomodtagelse)
TV Danmark på kanal 4
TV Sverige, kanal 43 omsat til kanal 7
Og så skal det bemærkes, at anlægget er farvedygtigt, når den tid kommer.
Fordelene er: Perfekt gengivelse
Ringe vedligehold
Udvidelsesmuligheder for flere kanaler
Lang levetid, mindst 15 år
Fri for antenner på tagene
De samlede udgifter til materialer, arbejdsløn, afprøvning og måleattest fra Post- og Telegrafvæsenet er kr. 26.500 svarende til kr. 390 pr. medlem, forudsat alle tilsluttes. Der er dog lidt ekstra udgifter pr. hus: Levering og opsætning af ca. 20 mkabel og stikdåse, i alt kr. 105 + moms. Endvidere 1 eller 2 tilslutningskabler a kr. 16,00. Den samlede udgift vil herefter udgøre mindre end kr. 600 pr. medlem, hvilket må siges at være en yderst acceptabel pris for et komplet antenneanlæg.
Som det måske allerede er Dem bekendt, vil det svenske fjernsyn indføre program II, fra den 1. april. Denne kanal vil blive sendt på UHF området, hvilket vil sige, at man skal have et af de sidste nye TV apparater med kanalerne 21-60 for at kunne modtage dette program samtidig med, at man skal bekoste en ny antenne. Imidlertid vil man her have den store fordel ved et fælles antenneanlæg, hvor der kun skal monteres og bekostes én ny antenne.
Grundejerforeningens bankforbindelse har erklæret sig villig til at yde et evt. lån til hvert medlem på ca. kr. 500 til alm. udlånsrente (p.t. 8,5 %) med et afdrag på kr. 25 pr. måned. Sæt venligt kryds i blanketten og aflever den. Det bliver dog aldrig til noget, for hvor skal antennen sættes op?
I 1996 diskuteres der kabel-TV på generalforsamlingen.
I 1997 tilkendegiver halvdelen af de fremmødte på generalforsamlingen, at de er interesseret i hybridnet. Der bliver indhentet tilbud fra Tele Danmark. I 1998 meddeler bestyrelsen, ”at da interessen for kabel-TV ikke er stor nok, lægges projektet foreløbig på hylden.”
I 2000 påtager formanden sig at undersøge forskellige tilbud på kabel-TV. I 2003 fremlægges der et tilbud fra TDC, som vil have, at vi danner en antenneforening. De omkringliggende grundejerforeninger afholder et møde med TDC.
I 2005 diskuteres telefoni og bredbånd på generalforsamlingen. Der bliver nedsat et udvalg. Den historie fortæller Jan nr. 36 og Bjarne nr. 34:
I 2005 var der nogle på vejen, der talte om en fælles IT løsning på Grønagervej.
Vi luftede vores interesse for andre beboere. De var positive, og vi besluttede at oprette en Bredbåndsforening. Der blev holdt stiftende generalforsamling 25.01.07. Bestyrelsen, der valgtes, bestod af ovenstående samt Mads Anton 7. Vi fik mandat til at undersøge muligheden for en fælles IT -løsning.
Der var ikke så mange til stede på det stiftende møde, så vi besluttede at skrive rundt til alle på vejen. Dette var nødvendigt, dels for at vi kunne se, om der var flere end de fremmødte, der havde lyst til, at vi skulle fortsætte med at undersøge mulighederne, dels fordi teleselskaberne arbejder i procent af beboere, der er interesserede, for at de kan give et tilbud. Vi fik tilslutning fra 46 ud af 68 husstande.
Ret hurtigt blev vi enige om, at nedgravning af kabler måtte være den bedste fremtidssikring, hvis vi skulle integrere telefoni, internet og TV i løsningen. Vi spurgte Teledanmark, men de havde ikke lyst til at gå ind i noget så småt. Firmaet ComX kom med et tilbud, hvor vi selv ejede og servicerede kablerne i fællesskab. Den løsning blev forelagt medlemmerne i bredbåndsforeningen. Forslaget blev afvist, da hver enkelt husstand skulle betale ca. 22.000 kr.
Bestyrelsen arbejdede videre med et nyt forslag. Vi havde hørt at Dongenergy ville grave lyskabler og herunder fibernet ned i Haveforeningen Engly. Derfor kontaktede vi Dongenergy, og vi fik en fibernetløsning (meget bedre end bredbånd) gravet ned i hele vejen med deling af graveudgifterne (hårde forhandlinger) oprettelse og tilslutning på små 4.500 kr. pr. medlem. Det betyder, at Dongenergy ejer fiberkablerne og vedligeholdelsen af dem, og vi er låst fast på forholdsvis få udbydere.
Dette projekt er kommet i stand efter mange gode møder med stor tilslutning fra vejens beboere. Husenes værdi er forøget, og man kan vælge helt at fjerne sine antenner og paraboler. Om det har været en succes? Spørg en af de 46 eller de nytilkomne. Bredbåndsforeningen blev nedlagt 27.04.09. Et restbeløb i foreningen blev brugt til at købe vores nye festtelt for, som kan ses til jubilæumsfesten, samt forlænge og male skuret på legepladsen. Dongenergy har nu solgt hele fibernettet til TDC, men det er stadig en super god fremtidssikret løsning.
Diverse
I 2003 udarbejdede formanden en velkomstbrochure til vejens nye beboere.
I 2004 fik foreningen sin egen hjemmeside.
I 2008 arbejdes der på at revidere foreningens love fra 1971. Og i 2009 forelægges et udkast til reviderede vedtægter på generalforsamlingen. Det besluttes, at et nyt udkast skal tages op på en ekstraordinær generalforsamling.
Sociale arrangementer, fester og udflugter
Hvert år indkaldes vejens beboere til generalforsamling, hvor det på demokratisk vis besluttes, hvad der skal ske med fællearealernes og vejens tilstand og hvilke sociale arrangementer, der skal afholdes.
Gennem mange år afholder foreningen fastelavnsfest for beboerne enten på legepladsen eller i Sundby Algård, hvor der var god plads til at slå katten af tønden og arrangere lege. Senest er boldklubben Olympias lokaler blevet lejet til festen.
Fra midten af 1970’erne er der jævnligt afholdt vejfester. Grundejerforeningens 25- års-jubilæum i 1985 blev afholdt i lejede telte på legepladsen med 105 deltagere, om det og de tidligste vejfester fortæller Søren nr. 62 og Palle nr. 32:
Ved en generalforsamling midt i 1970’erne blev det for første gang besluttet, at foreningen skulle holde en vejfest det følgende år. Bestyrelsen skulle stå for detaljerne, og tidspunktet blev sat til først i juni måned.
Dagen oprandt med flot og varmt vejr. ”Runderen”, i den dyre ende, blev møbleret af deltagerne i løbet af eftermiddagen. Der blev båret og trillet borde og stole samt parasoller i alle farver og størrelser ned ad Grønagervej. Det hele blev stillet op i en rundkreds, og der var ingen overdækning. I disse tidlige år var vejret også meget bedre end nu. Mad, drikke og musik var medbragt og festen sluttede ud på natten. Energien til de strømslugende elementer fik vi fra nr. 68. Formanden bød velkommen, og stemningen var høj fra begyndelsen. Dansen foregik lige i centrum, og det kunne mærkes, at dette var sagen for vejen, og det ville ikke blive sidste gang. Solen nåede at stå op, før de sidste ”dansede” hjem.
Den sidste planlagte vejfest i ”Runderen” (fest nr. 3.) blev desværre aflyst på grund af vejret.
Senere flyttedes festen til legepladsen. Her blev der lejet grønne presenninger, som blev bygget til telt med stiger – et helvedes arbejde. I begyndelsen havde vi hus-grillen med, men senere blev det mere professionelt med store overskårne olietønder til de gode bøffer. Senere anskaffede vi vores egne hvide pavilloner, som har gjort god gavn.
Søren Rudes plakat
Ved generalforsamlingen i 1984 var der livlig debat om forskellige muligheder for afholdelse af 25-års-jubilæumsfestenog også om beløbsrammen. Der var afstemning om festen skulle holdes på legepladsen, eller vi skulle holde den ”ude i byen”. Afstemningen gav 15 stemmer for legepladsen og 13 stemmer for at ”holde ude i byen”, 2 undlod at stemme.
Efter nogle møder var planen klar, nu skulle den bare effektueres. Jubilæumsinvitationen fik medlemmerne i et paprør, som lå sammen med et eksemplar af Søren Rudes Grønagervejs plakat. Se den nedenfor og bemærk alle dens detaljer.
T-shirts med Sørens motiv kunne købes, og der blev hurtigt udsolgt. Dele af plakaten blev bl.a. brugt til udsmykning af hele teltet, som vejens unge i øvrigt stod for.
Kokken og arkitekten m/t-shirt
Fra fri luft, til presenninger og pavilloner besluttedes det, at vi i dagens anledning, skulle have et rigtigt stort telt; så det lejede vi. Det samme gjaldt borde, stole og borddækning. Festkomiteen og hjælperne arbejdede hårdt med opsætning af sagerne. Børnene stod for udsmykning af teltet. Grillmesteren var Ole Kure, som stod for helstegt pattegris, oksebøffer og børnemenuer. Salaten var fælles, og kokken Ole havde besluttet, at der skulle champignoner i, så hele køkkenet var fyldt
Salatarbejderne
Et hold til opgaveløsning i nr. 32
På selve dagen startede aktiviteterne med en leg, som hed ”Jorden Rundt”. Børnene fik forskellige opgaver, som skulle løses i de forskellige parceller, hvor de også fik lidt guf. Ved afslutningen fik hver deltager et diplom lovformeligt underskrevet af de 3 dommere.
Ved aftenfestens begyndelse mødte alle festklædte op. En ”before dinner drink” blev serveret, og derefter var der ”alt godt fra grillen”, og så var festen i gang.
Ungdomsbordet
Middagen blev i underholdningens navn afbrudt af festtalen, som blev holdt af Elvin Eiby. Transistorradioens afspilning af Four Jacks og sangen Dagbogen blev afløst af et live jazz band, som spillede traditionel jazz. Dansegulvet var besat hele natten, og man dansede også med andre end ens mage. Det huskes ikke, hvornår festen sluttede, og rygter skal ikke refereres her.
Et uplanlagt besøg kom, da hr. og fru Street mødte op fra deres bryllup i deres bryllupsantræk, og der var gode ønsker, et stort tillykke og held og lykke i fremtiden.
Så vidt det huskes efter 25 år, så dækkede grundejerforeningen telt, borddækning, jazzorkester samt velkomstdrink med kr. 10.000. Medlemmerne betalte kr. 60 for at deltage og medbragte egen vin etc. Antallet af deltagere var 105, og det har været den bedst besøgte vejfest i Grønagervejs historie”.
I 1992 afholdt foreningen en busudflugt til ’Sommerland’ med 80 deltagere.
Herudover har beboerne mødtes til forskellige andre arrangementer, fx at cykle Amager Rundt. Om det fortæller Søren nr. 62: Da Grønagervej kom på hjul
I 1974 havde Amagerbladet 100 års jubilæum, og i den anledning opstod ideen om, at få øboerne til at kaste sig på cyklen og trille øen rundt på maratondistancen 42 kilometer. Det kom på hjul i et samarbejde med Amager Cykle Ring, hvor kassereren Herbert Helsgaun boede i nr. 48 og var meget aktiv i flere år omkring løbet. På Grønagervej blev der hurtigt etableret et hold, hvor vi blev enige om at tilslutte os et opvarmningsprogram, der strakte sig over tre søndage, på henholdsvis 10 og 20 kilometer.
Den store dag oprandt, og ved startstedet på Raffinaderivej blev Grønagervej kaldt frem til start af selveste Gunnar Nu Hansen. Og så gik det ellers derudad med den behørige bagage af øl, vand og Gammel Dansk til diverse stop. På Amager Sydstrand havde vi det store stop, hvor der var sandwich og vand til alle. Derefter var det bare med at komme til målstregen og få sig en god køretid. Hjemme igen blev det fast tradition, at nogle af os samledes med hver sin “madpakke” til fælles frokost. Det var værtens opgave at sikre en kasse øl og en flaske snaps, og det var altid lystigt. Gruppebilledet, taget før start i 1987, viser, at der stadig var liv i os på Grønagervej i firserne, og at næste generation var kommet på banen. Fotoet fortæller også, at 1985-jubilæet var overstået, og at 25-års-jubilæums-t-shirten levede i bedste velgående her i 1987.
Og på Kristi Himmelfarts dag, hvor Kalvebod Fælled, som indtil 1984 var militært område, åbnede portene, cyklede mange beboere i fælles flok rundt derude på dette helt særlige naturområde. I dag er området åbent året rundt og byder på fine naturoplevelser, selvom en motorvej nu deler området og Ørestadens store huse har taget noget af illusionen om den uberørte natur. Men området er stort, og cykler vi langt nok ud, kan vi stadig se rådyr og høre lærken synge.
Ud over disse større arrangementer mødtes/mødes beboerne også i mindre grupper. For eksempel deltog mange af vejens børn især i 70erne og 80’erne i spejderaktiviteter med liv og sjæl. Vi var så heldige, at der for enden af vores vej mod Englandsvej lå to spejderhytter. Til højre drengenes og til venstre pigernes. Her mødtes de en gang om ugen i hytterne til knob, morse, junglebog, teamwork og tusinde andre ting. Og drog på weekendture ud i naturen med telt, bål, orienteringsløb og sommerlejre rundt i landet.
Drengenes spejderhytte i dag. Pigernes er overtaget af Boldklubben Olympia
I dag mødes nogle af vejens seniorer i det dejlige Sundbybad til vandgymnastik en gang om ugen, og andre har en seniorklub, hvor de holder øje med hinanden.
Livet på vejen fortalt af vejens ’ældste’ beboere
Da alt var nyt og hækkene små, fulgte man livligt med i de andre beboeres liv. Og der går mange historier om særlige typer: Om manden, der dagen efter sølvbrylluppet pakkede sine sager og sagde farvel til konen. Musikeren, der blev koncertmester for prinsesserne og ikke var til at skyde igennem. Restauratør Larsen, der ejede restauranterne ”Valodia” og St. Magleby Kro og havde svært ved at finde det rigtige hus, når han om aftenen ikke helt ædru kom hjem. En aften tumlede han ind hos naboen og sagde ”Jeg lægger mig lige op”. ”Nej”, sagde nabodamen og førte ham ind til sig selv. Og restauratør Jensen, der havde Café Øresund i Nyhavn og hund hjemme, som sønnen skulle lufte. Det foregik ved, at den blev sat op i den aflukkede sandkasse, og så legede han videre; men det fik hurtigt en ende. En gren af familien Ahlefeldt-Laurvig kom hjem fra Canada og boede kort tid på vejen for at se, om de kunne trives i Danmark, men snart drog de igen til Canada. Og en skrækkelig historie om manden, der hængte sig i bryggerset efter en ulykkelig skilsmisse. Og ganske tæt ved på hjørnet af Agerlandsvej og Ærtelandsvej boede rockeren Makrellen, præsident for rockerklubben Bullshit, som i 1984 blev likvideret ved sit hus af Hells Angels rockeren Jønke.
Men også efter at hækkene voksede sig større var/er der typer, som vi alle kender/kendte, f.eks. Gerda Cederholm og Elvin Eiby, der fulgte godt med i grundejerforeningens liv og holdt bestyrelsen i ørene med kvalificerede spørgsmål på generalforsamlingerne. Og Manfred Betz, der gennem mange år havde et større dyremenageri med hund, kaniner, høns, gæs, duer og voliere med guldfasaner, kanariefugle og vagtler. Ja, han havde sågar en kalkun, men da den begyndte at jagte ham og hunden, blev den et hoved kortere. Mange købte nylagte æg hos ham, og børnene kunne være heldige at redde sig et lille mandelhorn i tilgift. Manfred havde også køkkenhave, som blev udvidet med det halve jordstykke mellem nr. 48 og 50, og her delte han gavmildt ud af de første radiser og squash, når de voksede ham over hovedet. Altid cyklede han af sted med sine gennem årene skiftende hunde på vej til Fælleden for at lufte dem og havde altid tid til en snak med folk på vejen.
Butikker i vores område gennem tiden
Der var i begyndelsen mange små butikker i nabolaget. I det gule hus på hjørnet af Englandsvej og Agerlandsvej var der både slagter, bager og en lille kælderbutik med fine grøntsager. Bagerens brød var ikke altid af det friskeste, men frisk i munden var han. Fru Eiby havde købt tørkager til et lille kaffeselskab, men de var ikke friske, så de blev leveret tilbage med ordene: ”Jeg bad om tørkager, ikke tørre kager”. Hvortil bageren replicerede: ”Så skulle De have købt dem, da de var friske”. I dag er der en grill i det gule hus.
Og i de tre små huse på Englandsvej ved Windsorvej var der farvehandler og købmand. Senere en flot motorcykelforretning. I dag ser bygningerne noget forsømte ud.
Og længere hen ad Englandsvej var der i en tilbygning til en bungalow et ismejeri, hvor ’Jens Lyn’ residerede. I dag er det en privatbolig
I et gartneri på hjørnet af Englandsvej og Kålagervej lå en grønthandel med planter og blomster ejet af familien Johansen. Hr. Johansen, der var ret pigeglad, kunne godt lide en øl, og hen på eftermiddagen var han ikke helt ædru, så fru Johansen talte med store bogstaver.
I huset på hjørnet af Røde Mellemvej og Stenlandsvej var der en lille manufaktur, hvor knapper og bændler kunne købes. Og i huset ved siden af en ’kone’ kiosk med ugeblade, slik og cigaretter, som mutter passede, mens fatter arbejdede for andre. På et tidspunkt var der også en købmandsbutik i dette hus.
Fabian, pigernes helt
Og på vores egen vej var der i nr. 48 en damefrisør, der i et hjørne af soveværelset permanentede og vandondulerede damernes hår.
Og som på et tidspunkt prøvede at udvide kundegruppen, ifølge en plakat hos bageren med den amerikanske sangstjerne Fabian, hvorpå hun reklamerede:
Drenge, har I problemer med jeres hår? Så besøg Grønagervej 48
På Kongelundsvej nr. 30 havde hr. Nielsen, der boede på Grønagervej, en købmandsbutik. Da han solgte den, blev den omdannet til en kiosk, som også fungerede som indleverings-postkontor. På et tidspunkt var der også en frisør i huset.
Hr. Nielsen blev på et tidspunkt ansat som chauffør hos Renovadan og bragte i den funktion mange brandbare ting med hjem, der dog ikke alle var miljørigtige. Så sort og ildelugtende røg fra Europaller, gamle gulvtæpper og lignende steg op fra hans skorsten, og indsigelser tog han ikke imod. Først da løbesod ødelagde skorstenen, blev det bedre.
Kongelundsvej 30, i dag er det privatbolig
Videre ud ad Kongelundsvej ved Gårdfæstevejhavde Brugsen en stor butik med slagter og en selvstændig bager. Her kunne man få bragt varer ud af budet ’kødbenemanden’, som altid havde et ben med til hunden. På et tidspunkt havde Amagerbanken en filial her, og senere residerede Netto her i mange år, før de flyttede lidt længere ud af Kongelundsvej. Rundt om hjørnet på Gårdfæstevejvar der en herrefrisør, indtil den blev opslugt af Netto.
Men før Brugsen blev etableret havde FDB i en periode i 1960/61 en udkørende Omnibrugs i udkantsområderne, hvor vi åbenbart hørte til. Omnibrugsen parkerede en bestemt ugedag på Ærtelandsvej mellem Agerlandsvej og Grønagervej, hvor man så kunne handle dagligvarer. I princippet som nutidens Hjemisbil.
I dag er der en kiosk/spillehal
Damefrisøren på Kongelundsvej
På den modsatte side af Kongelundsvej ligger der i dag en damefrisør. Tidligere lå der et ismejeri, som havde nogle lækre honningkager.
Og hvis man var helt udgået i weekenden, var der altid marketenderiet i haveforeningen Engly at ty til. Her var en livlig trafik og klirren af flasker, for ud over købmandsvarer, gas og petroleum var det især øl og dyre spirituosa de handlede med. Butikken lå på hjørnet ved festpladsen, og det var især den omfangsrige marketenderi-mutter med den ene tand, der ekspederede. På et tidspunkt blev butikken nedlagt og omdannet til beboelse, men en dag gik det galt, en bil kørte ind i stuen lige der, hvor et 500 liters akvarium stod, så vand og fisk svømmede væk.
Ja, gennem så mange år sker der ændringer i vores levevis og omgivelser. Inden for de seneste år har vores omgivelser undergået en markant forandring. Med udbygningen af Ørestaden med tæt bebyggelse, højhuse, storcentret Fields og Danmarks Radio med den store koncertsal. Og metroen som med korte intervaller hurtigt og nemt bringer os ind til byen eller til togforbindelsen mod lufthavnen og Sverige. Jo, vi bor et centralt sted.
Tillykke med Grundejerforeningens 50 års jubilæum