Gr\u00f8nagervejs historie<\/i><\/b><\/p>\n
i anledning af<\/i><\/b> <\/i><\/b><\/p>\n
Grundejerforeningen H\u00f8jdevangs 50 \u00e5rs jubil\u00e6um 2010<\/i><\/b><\/p>\n
Fortalt af vejens \u2019\u00e6ldste\u2019 beboere sammenholdt med Grundejerforeningens overleverede korrespondance. Samlet og redigeret af Lene nr. 46.<\/p>\n
Gr\u00f8nagervej<\/b><\/p>\n
Vores huse er tegnet af arkitekt H.C. Christiansen og opf\u00f8rt af ejendomsselskabet H\u00f8jdevangshusene i perioden 1957-1960.<\/p>\n
Da de f\u00f8rste huse stod f\u00e6rdige i 1957, var de i starten ikke s\u00e5 nemme at s\u00e6lge. Prisen var omkring kr. 57.000 med en udbetaling p\u00e5 kr. 5.000, det var mange penge for almindelige l\u00f8nmodtagere i 1957, og udbetalingen blev derfor i 1958 sat ned til kr. 2.000, men blev senere igen sat op til kr. 5.000. En del huse blev i starten lejet ud. Nogle k\u00f8bere klarede sig ved at leje 1. salen ud, hvor man s\u00e5 deltes om k\u00f8kken og badev\u00e6relse. Ja, i et hus blev 1. salens tre v\u00e6relser lejet ud til i alt fire personer. En person i hvert af de to sm\u00e5 v\u00e6relser og et \u00e6gtepar i sovev\u00e6relset, og her m\u00e5tte k\u00f8kkenet ikke benyttes, et flaskegasanl\u00e6g blev sat op i bryggerset til madlavning. Selv i slutningen af 1960\u2019erne lejede enkelte et v\u00e6relse ud, f.eks. til et ungt menneske under uddannelse i K\u00f8benhavn. Og helt ualmindeligt var det ikke at opfostre fire b\u00f8rn i et hus. I dag er det ikke ualmindeligt, at en enkelt person bor alene i et hus.<\/p>\n
Gr\u00f8nagervej nr. 1 og 3 i 1957. Nr. 1 var fremvisningshus<\/p>\n
Oprindeligt l\u00e5 der en havekoloni p\u00e5 vores grund. Den blev nedlagt, da grunden blev opk\u00f8bt til hel\u00e5rsbebyggelse. Det skabte en del frustration i havekolonien Engly, der ligger bag vejens lige numre, og udartede til h\u00e6rv\u00e6rk p\u00e5 husene. De frygtede, at deres haver ogs\u00e5 skulle blive nedlagt. Og i 1960\u2019erne var der faktisk planer om at bygge en skole p\u00e5 Englys grund.<\/p>\n
Da husene blev bygget, var det ude p\u00e5 landet, husene var omgivet af gartnerier og g\u00e5rde, f.eks. hvor Remisev\u00e6nget\/Urbanplanen og kollegiet ved Sundbyvestervej\/ Englandsvej ligger, l\u00e5 der store g\u00e5rde. Og der var gr\u00f8fter langs R\u00f8de Mellemvej og Vejlands Alle. Og over sluseanl\u00e6gget, der forbinder Amager med Sydhavnen, var der kun en cykel- og gangbro; Sj\u00e6llandsbroen blev indviet i 1959.<\/p>\n
Det er lidt tilf\u00e6ldigt, hvad der er bevaret af Grundejerforeningens papirer gennem tiden. Selve protokollen fra 1960 til 2000 er desv\u00e6rre bortkommet. Men her er lidt pluk i det bevarede sammen med erindringer fra de \u2019\u00e6ldste\u2019 beboere.<\/p>\n
Grunden, hvorp\u00e5 vores huse er bygget, havde matrikel nummer 12a. Da bebyggelsen var udbygget, fik grundejerforeningen overdraget det resterende areal af matrikel nr. 12a uden beregning. Det der i dag udg\u00f8res af vejen til \u00c6rtelandsvej, legepladsen og jordstykket mellem nr. 48 og nr. 50 \u2013 det der er udlagt til \u00c6rtelandsvejens forl\u00e6ngelse. Grundejerforeningen betaler ikke ejendomsskat eller grundskyld af arealet. Den del af vejen, der g\u00e5r fra \u00c6rtelandsvej til stien mod Englandsvej, matrikel nr. 2199, ejes if\u00f8lge tinglysningen af t\u00f8mrermester Aage V. Jensen, som deltog i byggeriet af vores huse.<\/p>\n
Den 31. december 1958 tinglyses pligt til medlemskab af en grundejerforening m.v.<\/p>\n
Den 20. februar 1959 stiftede bestyrelsesmedlemmer i ejendomsaktieselskabet H\u00f8jdevangshusene \u2019Gr\u00f8nagervejs grundejerforening\u2019 og udarbejdede vedt\u00e6gter.<\/p>\n
If\u00f8lge endeligt sk\u00f8de af 8. marts 1960 overdrog \u201dEjendomsaktieselskabet H\u00f8jdevangshusene\u201d matrikel nr. 12a til \u201dGr\u00f8nagervejs grundejerforening\u201d for kr. 0,00. Arealet, som er udlagt som f\u00e6lles opholds- og legepladser samt vejarealer for foreningens medlemmer, udg\u00f8r 5.413 m2. P\u00e5 overtagerne p\u00e5hviler nogle forpligtelser, afdrag og forrentning af vandledning, kloakg\u00e6ld og betaling for vejbelysning.<\/p>\n
Der udarbejdes en deklaration, hvor \u201dGr\u00f8nagervejs grundejerforening\u201d skal have panteret i vore respektive ejendomme for et bel\u00f8b af kr. 1.000 pr. ejendom, til sikkerhed for betaling af kontingenter og til anl\u00e6g og vedligeholdelse af vej, gas, vand- og el-ledninger, vejbelysning, f\u00e6llesarealer samt lignende f\u00e6llesanliggender.<\/p>\n
Bygherren har \u00e5benbart haft nogle udgifter, som k\u00f8berne af husene skal betale, det drejer sig om i alt kr. 16.210 for nedl\u00e6gning af hovedvandsledning, gadebelysning, ejendomsskatter og legeplads. Man foresl\u00e5r et grundejerforeningskontingent p\u00e5 kr. 200 pr. \u00e5r pr. parcel til at afdrage udgiften over 1\u00bd \u00e5r.<\/p>\n
Den 1. april 1960 bliver der valgt en ny bestyrelse for grundejerforeningen denne gang blandt vejens beboere, og lovene bliver vedtaget. Den 2. juni 1960 skifter foreningen navn til \u201dGrundejerforeningen H\u00f8jdevang\u201d. Den f\u00f8rste bestyrelse best\u00e5r af:<\/p>\n
Formand, fabrikant Knud Madsen
\nN\u00e6stformand, smed Svend Edwin Chr. Hansen
\nKasserer, galvanis\u00f8r Eigil Axel Christensen
\nSekret\u00e6r, fru Minuva Madsen
\nBestyrelsesmedlem, hr. Larsen
\nB. suppleant, hr. Andersen
\nRevisor hr. Colling
\nR. suppleant hr. Rambow<\/p>\n
Der bliver fastsat et indskud p\u00e5 kr. 25,00 pr. ejer og kontingentet bliver kr. 5,00 pr. ejer pr. m\u00e5ned.<\/p>\n
Af korrespondance fra 1960 fremg\u00e5r det, at beboerne skal betale for hovedvandsledning og gadebelysning, og at foreningen skal fasts\u00e6tte og opkr\u00e6ve bidrag til vej, gas-, vand- og el-ledninger, vejbelysning, f\u00e6lles arealer og lignende. Den 28. november 1960 anmoder grundejerforeningen Arbejdernes Landsbank om et l\u00e5n p\u00e5 kr. 10.000 til hovedvandsledningen, men det kan ikke bevilges, da det af foreningens love fremg\u00e5r, at \u201dmedlemmerne ikke h\u00e6fter solidarisk for foreningens<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
forpligtelser, og at der ikke ved lov\u00e6ndring kan tr\u00e6ffes forandring i denne bestemmelse\u201d. Af regnskabet pr. 30. september 1962 fremg\u00e5r det, at der er afskrevet kr. 14.185 p\u00e5 hovedvandsledning.<\/p>\n
I 1961 m\u00e5 der v\u00e6lges en ny kasserer, da den tidligere kasserer uretm\u00e6ssigt har tilegnet sig et bel\u00f8b af foreningens formue til private form\u00e5l. P\u00e5 generalforsamlingen 24. oktober 1962 v\u00e6lges Henning Rasmussen til ny kasserer.<\/p>\n
<\/p>\n
Form\u00e6nd\/kvinder for grundejerforeningen i de f\u00f8rste 50 \u00e5r<\/p>\n
Knud Madsen, 1960-1962
\nJohn Axel Petersen, 1962-1964
\nJens Wulff, 1964-1970
\nHans Frederiksen, 1970-1978
\nJens Riel, 1978-1980
\nHans Frederiksen, 1980-1982
\nHelge Sch\u00f8ndorff, 1982-2000
\nHilde Posthoorn, 2000-2011
\nHenrik Hansen, 2011-<\/p>\n
Medlemskab af diverse foreninger<\/p>\n
I 1960\u2019erne og 1970\u2019erne stiftes der nogle foreninger til varetagelse af Vestamagers og parcelhusejernes udvikling: Foreningen Vest-Amagers Fremme, foreningen Parcelhusejersammenslutningen\/Parcelhusejernes Hovedstadsr\u00e5d\/Parcelhusejernes Landsforening og Grundejernes Samvirke p\u00e5 Amager, hvor grundejerforeningen var medlem.<\/p>\n
I 1982 udmeldes vi af diverse foreninger. I 2013 blev foreningen meldt ind i Sundbyernes Grundejerf\u00e6llesskab, www.sgf.net<\/a> .<\/p>\n Vejen<\/b><\/p>\n Gennem \u00e5rene repareres og vedligeholdes vejen med udskiftning af fliser og asfalt, og kloakkerne oprenses j\u00e6vnligt.<\/p>\n K\u00f8benhavns Vandforsyning skriver 19. november 1962, at forsyningsledningen indg\u00e5r i det offentlige ledningsnet og vedligeholdes af vandforsyningen, men stikledningerne p\u00e5hviler de p\u00e5g\u00e6ldende grundejere. Reparationer vil blive dog blive udf\u00f8rt af vandforsyningen, men udgifterne p\u00e5f\u00f8rt de p\u00e5g\u00e6ldende ejendommes skattebillet.<\/p>\n K\u00f8benhavns Belysningsv\u00e6sen meddeler 9. januar 1963 at udgifterne til str\u00f8mforbrug samt pasning og vedligeholdelse af gadebelysningen i de private gader og veje i K\u00f8benhavn formentlig vil blive afholdt af kommunen. Den 9. januar 1964 ser det ud til at v\u00e6re endeligt vedtaget. P\u00e5 generalforsamlingerne i 1983 og 1984 bliver der fremsat et forslag om plantning af tr\u00e6er p\u00e5 vejen formedelst kr. 20.400 (se omslaget). Forslaget bliver nedstemt.<\/p>\n I 1985 sl\u00e5r grundejerforeningerne indenfor omr\u00e5det Vejlands Alle, Englandsvej, Bygr\u00e6nsen og R\u00f8de Mellemvej sig sammen for at f\u00e5 trafiksaneret omr\u00e5det. Vi g\u00f8r indsigelse mod, at \u00c6rtelandsvej bliver lukket mod Vejlands All\u00e9, da det er n\u00e6sten umuligt at svinge til venstre ved Englandsvej fra Agerlandsvej og Stenlandsvej. Forslaget bliver forkastet af Magistraten.<\/p>\n I 1991 er der afstemning p\u00e5 generalforsamlingen om stillevej p\u00e5 Gr\u00f8nagervej. Det vedtages, og i 1992 offentligg\u00f8r Stadsingeni\u00f8rens direktorat stillevejsforslaget i Amagerbladet. Vi skal selv st\u00e5 for udf\u00f8relse og vedligeholdelse af projektet. I 1992 godkendes og igangs\u00e6ttes projektet med 3 vejbump til en pris af kr. 24.772.<\/p>\n I 1985 forh\u00f8jes kontingentet med kr. 180, der skal g\u00e5 til en vejfond, som udelukkende skal anvendes til istands\u00e6ttelse og vedligeholdelse af fortov og vej og med selvst\u00e6ndigt regnskab.<\/p>\n I 2005 sendes et forslag til lokalplan for haveforeningen Engly rundt med henblik p\u00e5 at lovligg\u00f8re hel\u00e5rsbeboelse i Engly. Vi kan g\u00f8re indsigelse mod projektet. P\u00e5 generalforsamlingen 2005 meddeler formanden, at lokalplanen er vedtaget.<\/p>\n I 2007 indf\u00f8res der to \u00e5rlige arbejdsdage\/weekender i foreningen, hvor beboerne ved f\u00e6lles hj\u00e6lp vedligeholder og reparerer f\u00e6llesarealerne.<\/p>\n I 2007 \u00f8nsker Svend, vejens omhyggelige altmuligmand gennem mange \u00e5r, ikke at forts\u00e6tte. To store b\u00f8rn ans\u00e6ttes til at renholde legepladsen og stien med hj\u00e6lp fra deres far.<\/p>\n I 2008 bliver det besluttet at afholde arbejdsdage for\u00e5r og efter\u00e5r, hvor f\u00e6llesarealerne vedligeholdes.<\/p>\n I 2008 indhentes tre tilbud p\u00e5 renovering af vejen, der bliver forelagt generalforsamlingen, men tilbuddene bliver nedstemt.<\/p>\n I 2009 besluttes det p\u00e5 generalforsamlingen, at vi p\u00e5 arbejdsdagene selv udskifter de d\u00e5rligste fliser.<\/p>\n \u00c6rtelandsvejs forl\u00e6ngelse, jordstykket mellem nr. 48 og nr. 50<\/b><\/p>\n I 1970 stiller grundejerforeningen nogle sp\u00f8rgsm\u00e5l til Magistratens 4. afdeling vedr\u00f8rende \u00c6rtelandsvejs videref\u00f8relse – det stykke, der er en del af matrikel 12a, som grundejerforeningen st\u00e5r som ejer af. Magistraten svarer, at det p\u00e5hviler grundejerforeningen at renholde stykket, at man ikke ved, hvorn\u00e5r vejen vil blive forl\u00e6nget, og at stykket gerne m\u00e5 bruges af de tilst\u00f8dende grunde som haver, men det skal hegnes mod vejen.<\/p>\n I 1973 f\u00e5r vi et brev fra Magistraten, \u201dat arealet henligger ukrudtsbevokset og frit tilg\u00e6ngeligt, samt at der forefindes en del affald. Arealet skal opryddes og istands\u00e6ttes, s\u00e5ledes at det f\u00e5r et s\u00f8mmeligt udseende\u201d. Formanden svarer hurtigt, at anl\u00e6gning af stykket p\u00e5begyndes s\u00e5 hurtigt som muligt. Tegning over indretningen fremsendes til Magistraten, som svarer med nogle krav, der skal opfyldes. Af regnskabet pr. 30. september 1973 fremg\u00e5r det, at der er brugt kr. 5.398 p\u00e5 jordstykket.<\/p>\n I 1981 f\u00e5r naboerne til jordstykket nr. 48 og nr. 50 overdraget stykket til k\u00f8kkenhave mod at holde det ryddeligt og p\u00e6nt og tilbagelevere det i samme stand som modtaget. I 2008 meddeler de, at de ikke l\u00e6ngere er interesseret i at dyrke jordstykket.<\/p>\n P\u00e5 generalforsamlingen i 2008 diskuteres det, hvad stykket nu skal bruges til. Og i 2009 godkender kommunen, at vi indretter jordstykket til stilleomr\u00e5de med petanquebane, hegn og buske, som vist p\u00e5 en fremsendt tegning. Indretningen skal v\u00e6re p\u00e5begyndt inden den 19. august 2010, ellers skal ny godkendelse indhentes. P\u00e5 generalforsamlingen 2009 bliver der bevilget kr. 30.000 til p\u00e5begyndelse af en renovering af jordstykket.<\/p>\n Stien<\/b><\/p>\n Den 1. juli 1963 indg\u00e5s lejekontrakt med K\u00f8benhavns Kommune om et areal p\u00e5 105 m2 fra Englandsvej til Gr\u00f8nagervej. Arealet udlejes til benyttelse som gangsti. Den \u00e5rlige leje er kr. 10. De p\u00e5 arealet faldende skatter og afgifter betales af kommunen. Lejeren er pligtig til at renholde arealet og at tegne en ansvarsforsikring. En del beboere anmoder om at f\u00e5 sat en b\u00f8rnesikker l\u00e5ge ved stien, s\u00e5 sm\u00e5b\u00f8rn ikke uhindret kan l\u00f8be op p\u00e5 den trafikerede Englandsvej. Kommunen mener, at den opsatte cykelbom er i orden, og det ser ikke ud til, at beboerne g\u00e5r videre med sagen. I 1966 f\u00e5r vi kommunens tilladelse til for egen regning at ops\u00e6tte raftehegn mod klubhusene og beplantning langs stien. I 1989 forh\u00f8jer Direktoratet for Stadens faste ejendomme lejen af stien til kr. 200.<\/p>\n Parkering<\/b><\/p>\n I 1975 tilbyder Stadsingeni\u00f8rens direktorat at udf\u00f8re gratis parkeringsafstribning p\u00e5 private veje. Grundejerforeningen anmoder Vejkontoret om at etablere en s\u00e5dan p\u00e5 Gr\u00f8nagervej. I 1976 meddeler direktoratet, at arbejdet vil blive udf\u00f8rt. De bem\u00e6rker, \u201dat de afm\u00e6rkede parkeringspladser ikke vil kunne reserveres for bestemte brugere, men skal v\u00e6re offentligt tilg\u00e6ngelige\u201d. Og \u201dat etablering og fremtidig vedligeholdelse af afm\u00e6rkning samt etablering af asfaltramper udf\u00f8res uden udgift for grundejerne\u201d. I 2010 opmales parkeringsb\u00e5sene.<\/p>\n Hegnet mod Haveforeningen Engly<\/b><\/p>\n I 1964 klager de 24 parceller, der vender ind mod vejen i haveforeningen Engly til K\u00f8benhavns magistrat over hegnets beskaffenhed mellem parcellerne og haveforeningen. Hegnet er blevet sat op i 1957-58. Man benyttede brugte materialer, da der var tale om, at der skulle bebygges p\u00e5 haveforeningens grund. Nu er hegnet ved at falde sammen p\u00e5 grund af tung trafik, som f\u00e5r jorden til at skride mod haverne. Ogs\u00e5 affald bliver smidt ind i de delvist hegnsl\u00f8se haver og stanken fra retirader og latrinspande, er heller ikke sjov. Klagen bliver delvist h\u00f8rt, nummer 36-48 f\u00e5r formedels kr. 20 pr. l\u00f8bende meter opsat et hegn af fl\u00e6kkede rafter i en h\u00f8jde af 1,80 m. I 1975 er det igen galt med hegnet mod haveforeningen, og kommunen bliver underrettet. I 1976 bliver det bestemt, \u201dat haveforeningen Engly skal rette hegnet op og l\u00e6gge fliser, som hindrer regnvand i at l\u00f8be ind i vore haver, og alle stolper fastst\u00f8bes i cement. Dette udf\u00f8res uden udgift for husejerne p\u00e5 Gr\u00f8nagervej\u201d. I dag er aftalen med haveforeningen for de ovenn\u00e6vnte parceller, at Engly betaler den halve materialeudgift, hvis hegnet skal udskiftes.<\/p>\n Husene, facaderne<\/b><\/p>\n Husene er fra arkitektens side \u2019f\u00f8dt\u2019 med hvidmalet tr\u00e6v\u00e6rk og sprossede vinduer, men gennem \u00e5rene har mange \u00e6ndret herp\u00e5.<\/p>\n P\u00e5 generalforsamlingen i 1965 nedstemmes et forslag om, at grundejerforeningen skal betale omkostningerne for opmaling af kvistene p\u00e5 vejen. I 1966 indhenter bestyrelsen et tilbud p\u00e5 maling af kviste med vinduer samt vindskeder hos malermester Benny Kessler. Tilbuddet lyder p\u00e5 kr. 145,00 for at \u201dafskrabe l\u00f8s maling og kit, alt bart tr\u00e6 grundes med svampe-dr\u00e6bende fernis, kitning af huller, revner samt ved glas, der repareres og stryges 2 gange med speciel vinduesfarve, i \u00e9n farve\u201d.<\/p>\n P\u00e5 generalforsamlingen i 1976 bliver tilbygning, som ans\u00f8gt af ejeren af nr. 3 vedtaget. \u201dVedtagelsen g\u00e6lder for samtlige de ejendomme p\u00e5 Gr\u00f8nagervej, som har mulighed for at udf\u00f8re denne tilbygning\u201d. Bygningsv\u00e6snet for Staden K\u00f8benhavn underrettes herom.<\/p>\n <\/p>\n I 1995 meddeler Bygge- og boligdirektoratet\/BBR at beboelsesarealet i husene er st\u00f8rre end hidtil antaget. I 1996 har bestyrelsen unders\u00f8gt sagen og kommer frem til at etagemeter for husene med ulige numre er 89 m2og for husene med lige numre er 91 m2. Men BBR er kommet frem til at husene er hhv. 104 og 105 m2, da udhuset ogs\u00e5 skal indg\u00e5 i boligarealet.<\/p>\n I 2003 godkender generalforsamlingen ops\u00e6tning af br\u00e6ndeovn og etablering af skorsten efter tegning.<\/p>\n Legepladsen<\/b><\/p>\n Det, der i dag er legeplads, blev under byggeriet brugt til oplagsplads for overskydende jord. Da jorden blev fjernet, opstod der en lille s\u00f8, hvor \u00e6nder sv\u00f8mmede rundt.<\/p>\n P\u00e5 den ene halvdel af pladsen blev der indrettet en lille legeplads med en indhegnet sandkasse og en gynge. Den indhegnede sandkasse kunne afl\u00e5ses, s\u00e5 m\u00f8drene kunne anbringe deres barn her, mens de selv gik et lille \u00e6rinde.<\/p>\n P\u00e5 et tidspunkt var der forslag fremme om, at den anden del af pladsen skulle indrettes til bilparkering. Der var godt nok ikke mange, der havde bil p\u00e5 det tidspunkt, men dengang var det ikke velset at bilerne stod p\u00e5 vejen.<\/p>\n P\u00e5 den lige sidevar der jo garager, som i starten blev brugt til deres form\u00e5l. Med ved en afstemning blev det vedtaget at indrette den anden del af pladsen med fliser til boldspil.<\/p>\n I 1971 accepterer grundejerforeningen at ops\u00e6tte et to meter h\u00f8jt hegn i skellet mod Agerlandsvej, hvor specielt nr. 39 klager over st\u00f8jen fra legepladsen, ja, ligefrem beder om at f\u00e5 den nedlagt. Sagen k\u00f8rer nogle \u00e5r, hvor Magistratens 4. afdeling er inde over. I 1974 g\u00f8r foreningen indsigelse imod nedl\u00e6ggelse af legepladsen, med den begrundelse \u201dat det oprindeligt var et magistratkrav for at tilgodese b\u00f8rnenes legemuligheder, da husenes grundarealer er relativt sm\u00e5\u201d. I 1977 ops\u00e6ttes et hegn p\u00e5 legepladsen mod Agerlandsvej for kr. 7.866. Men Agerlandsvej 39 g\u00f8r stadig indsigelse mod st\u00f8jen, og p\u00e5 et tidspunkt indretter man legepladsen til tennis- og badmintonspil.<\/p>\n I 1978 anmoder nr. 23 om at f\u00e5 opsat et hegn og det sker i 1979 for kr. 4.656 og i 1983 bliver det vedtaget at ops\u00e6tte et tilsvarende hegn mod nr. 25 for kr. 4.002. I 1998 renoveres hele hegnet for kr. 14.725.<\/p>\n Igennem \u00e5rene bliver legepladsen l\u00f8bende renoveret, og nye legeredskaber indk\u00f8bes. I de seneste \u00e5r bordtennisbord, basketballkurve, b\u00e6nkebord, nye klatreredskaber, grus og sand og et skur til foreningens redskaber. Skuret udvides s\u00e5 sent som i 2010 med et rum til et stort festtelt, som den nu nedlagte bredb\u00e5ndsforening har sk\u00e6nket foreningen.<\/p>\n Fodboldspil er st\u00f8jende, is\u00e6r kraftigt fodboldspil af st\u00f8rre b\u00f8rn. Det vedtages derfor, at l\u00e6derfodbold ikke m\u00e5 benyttes p\u00e5 legepladsen.<\/p>\n I 2005 bliver et \u00f8nske om en petanquebane bragt op p\u00e5 generalforsamlingen, men hvor skal den placeres? I 2006 bliver man enige om at anl\u00e6gge den for enden af sandkassen p\u00e5 legepladsen, men da arbejdsholdet skal i gang i 2007, finder man ud af, at banen vil forstyrre de nuv\u00e6rende aktiviteter. Men m\u00e5ske p\u00e5 det nyrenoverede jordstykke?<\/p>\n Opvarmning af husene<\/b><\/p>\n <\/p>\n Husene blev oprindeligt opvarmet med koks. Men allerede i begyndelsen af 1960\u2019erne installerer mange beboere oliefyr i huset.<\/p>\n I 1981 udsender K\u00f8benhavns Belysningsv\u00e6sen en skrivelse om fordelene ved fjernvarme.<\/p>\n Bestyrelsen udsender et overslag til beboerne over, hvad det vil koste at installere et anl\u00e6g, prisen lyder p\u00e5 kr. 27.000. I 1985 unders\u00f8ger bestyrelsen ved en skemaunders\u00f8gelse interessen blandt beboerne for fjernvarme.<\/p>\n I 1988 st\u00e5r der i referatet fra generalforsamlingen, at medlemmer, der \u00f8nskede det, har modtaget en kontrakt om indl\u00e6ggelse af fjernvarmestik. En fjernvarmegruppe neds\u00e6ttes.<\/p>\n I 1989 presser K\u00f8benhavns Belysningsv\u00e6sen for tilslutning til fjernvarme ved at tilbyde gratis fjernvarmetilslutning og overtagelse af det gamle fyringsanl\u00e6g. Den 10. juli 1989 skriver bestyrelsen, at gravearbejdet til fjernvarme forventes p\u00e5begyndt i l\u00f8bet af 4 uger.<\/p>\n Og i referatet fra generalforsamlingen i 1990 st\u00e5r der, at belysningsv\u00e6snet uden beregning har asfalteret vejen efter fjernvarmeudgravningerne.<\/p>\n Antenneanl\u00e6g, kabel-TV, bredb\u00e5nd<\/b><\/p>\n I 1968 bliver der stillet et forslag p\u00e5 generalforsamlingen om et f\u00e6lles antenneanl\u00e6g. Bestyrelsen unders\u00f8ger mulighederne. Om det skriver Palle nr. 32:<\/p>\n <\/p>\n Tilbud fra 1968 <\/b><\/p>\n Bestyrelsen i grundejerforeningen blev p\u00e5lagt at unders\u00f8ge mulighederne for et f\u00e6lles antenneanl\u00e6g, dog uden at s\u00e6tte det i gang. Det modtagne tilbud omfatter:<\/p>\n FM radiofon 86 – 108 mHz (stereomodtagelse) Og s\u00e5 skal det bem\u00e6rkes, at anl\u00e6gget er farvedygtigt, n\u00e5r den tid kommer. De samlede udgifter til materialer, arbejdsl\u00f8n, afpr\u00f8vning og m\u00e5leattest fra Post- og Telegrafv\u00e6senet er kr. 26.500 svarende til kr. 390 pr. medlem, forudsat alle tilsluttes. Der er dog lidt ekstra udgifter pr. hus: Levering og ops\u00e6tning af ca. 20 mkabel og stikd\u00e5se, i alt kr. 105 + moms. Endvidere 1 eller 2 tilslutningskabler a kr. 16,00. Den samlede udgift vil herefter udg\u00f8re mindre end kr. 600 pr. medlem, hvilket m\u00e5 siges at v\u00e6re en yderst acceptabel pris for et komplet antenneanl\u00e6g.<\/p>\n Som det m\u00e5ske allerede er Dem bekendt, vil det svenske fjernsyn indf\u00f8re program II, fra den 1. april. Denne kanal vil blive sendt p\u00e5 UHF omr\u00e5det, hvilket vil sige, at man skal have et af de sidste nye TV apparater med kanalerne 21-60 for at kunne modtage dette program samtidig med, at man skal bekoste en ny antenne. Imidlertid vil man her have den store fordel ved et f\u00e6lles antenneanl\u00e6g, hvor der kun skal monteres og bekostes \u00e9n ny antenne.<\/p>\n Grundejerforeningens bankforbindelse har erkl\u00e6ret sig villig til at yde et evt. l\u00e5n til hvert medlem p\u00e5 ca. kr. 500 til alm. udl\u00e5nsrente (p.t. 8,5 %) med et afdrag p\u00e5 kr. 25 pr. m\u00e5ned. S\u00e6t venligt kryds i blanketten og aflever den. Det bliver dog aldrig til noget, for hvor skal antennen s\u00e6ttes op?<\/p>\n I 1996 diskuteres der kabel-TV p\u00e5 generalforsamlingen.<\/p>\n I 1997 tilkendegiver halvdelen af de fremm\u00f8dte p\u00e5 generalforsamlingen, at de er interesseret i hybridnet. Der bliver indhentet tilbud fra Tele Danmark. I 1998 meddeler bestyrelsen, \u201dat da interessen for kabel-TV ikke er stor nok, l\u00e6gges projektet forel\u00f8big p\u00e5 hylden.\u201d<\/p>\n I 2000 p\u00e5tager formanden sig at unders\u00f8ge forskellige tilbud p\u00e5 kabel-TV. I 2003 freml\u00e6gges der et tilbud fra TDC, som vil have, at vi danner en antenneforening. De omkringliggende grundejerforeninger afholder et m\u00f8de med TDC.<\/p>\n I 2005 diskuteres telefoni og bredb\u00e5nd p\u00e5 generalforsamlingen. Der bliver nedsat et udvalg. Den historie fort\u00e6ller Jan nr. 36 og Bjarne nr. 34:<\/p>\n I 2005 var der nogle p\u00e5 vejen, der talte om en f\u00e6lles IT l\u00f8sning p\u00e5 Gr\u00f8nagervej.<\/p>\n Vi luftede vores interesse for andre beboere. De var positive, og vi besluttede at oprette en Bredb\u00e5ndsforening. Der blev holdt stiftende generalforsamling 25.01.07. Bestyrelsen, der valgtes, bestod af ovenst\u00e5ende samt Mads Anton 7. Vi fik mandat til at unders\u00f8ge muligheden for en f\u00e6lles IT -l\u00f8sning.<\/p>\n Der var ikke s\u00e5 mange til stede p\u00e5 det stiftende m\u00f8de, s\u00e5 vi besluttede at skrive rundt til alle p\u00e5 vejen. Dette var n\u00f8dvendigt, dels for at vi kunne se, om der var flere end de fremm\u00f8dte, der havde lyst til, at vi skulle forts\u00e6tte med at unders\u00f8ge mulighederne, dels fordi teleselskaberne arbejder i procent af beboere, der er interesserede, for at de kan give et tilbud. Vi fik tilslutning fra 46 ud af 68 husstande.<\/p>\n Ret hurtigt blev vi enige om, at nedgravning af kabler m\u00e5tte v\u00e6re den bedste fremtidssikring, hvis vi skulle integrere telefoni, internet og TV i l\u00f8sningen. Vi spurgte Teledanmark, men de havde ikke lyst til at g\u00e5 ind i noget s\u00e5 sm\u00e5t. Firmaet ComX kom med et tilbud, hvor vi selv ejede og servicerede kablerne i f\u00e6llesskab. Den l\u00f8sning blev forelagt medlemmerne i bredb\u00e5ndsforeningen. Forslaget blev afvist, da hver enkelt husstand skulle betale ca. 22.000 kr.<\/p>\n Bestyrelsen arbejdede videre med et nyt forslag. Vi havde h\u00f8rt at Dongenergy ville grave lyskabler og herunder fibernet ned i Haveforeningen Engly. Derfor kontaktede vi Dongenergy, og vi fik en fibernetl\u00f8sning (meget bedre end bredb\u00e5nd) gravet ned i hele vejen med deling af graveudgifterne (h\u00e5rde forhandlinger) oprettelse og tilslutning p\u00e5 sm\u00e5 4.500 kr. pr. medlem. Det betyder, at Dongenergy ejer fiberkablerne og vedligeholdelsen af dem, og vi er l\u00e5st fast p\u00e5 forholdsvis f\u00e5 udbydere.<\/p>\n Dette projekt er kommet i stand efter mange gode m\u00f8der med stor tilslutning fra vejens beboere. Husenes v\u00e6rdi er for\u00f8get, og man kan v\u00e6lge helt at fjerne sine antenner og paraboler. Om det har v\u00e6ret en succes? Sp\u00f8rg en af de 46 eller de nytilkomne. Bredb\u00e5ndsforeningen blev nedlagt 27.04.09. Et restbel\u00f8b i foreningen blev brugt til at k\u00f8be vores nye festtelt for, som kan ses til jubil\u00e6umsfesten, samt forl\u00e6nge og male skuret p\u00e5 legepladsen. Dongenergy har nu solgt hele fibernettet til TDC, men det er stadig en super god fremtidssikret l\u00f8sning.<\/p>\n Diverse<\/b><\/p>\n I 2003 udarbejdede formanden en velkomstbrochure til vejens nye beboere.<\/p>\n I 2004 fik foreningen sin egen hjemmeside.<\/p>\n I 2008 arbejdes der p\u00e5 at revidere foreningens love fra 1971. Og i 2009 forel\u00e6gges et udkast til reviderede vedt\u00e6gter p\u00e5 generalforsamlingen. Det besluttes, at et nyt udkast skal tages op p\u00e5 en ekstraordin\u00e6r generalforsamling.<\/p>\n Sociale arrangementer, fester og udflugter<\/b><\/p>\n Hvert \u00e5r indkaldes vejens beboere til generalforsamling, hvor det p\u00e5 demokratisk vis besluttes, hvad der skal ske med f\u00e6llearealernes og vejens tilstand og hvilke sociale arrangementer, der skal afholdes.<\/p>\n Gennem mange \u00e5r afholder foreningen fastelavnsfest for beboerne enten p\u00e5 legepladsen eller i Sundby Alg\u00e5rd, hvor der var god plads til at sl\u00e5 katten af t\u00f8nden og arrangere lege. Senest er boldklubben Olympias lokaler blevet lejet til festen.<\/p>\n Fra midten af 1970\u2019erne er der j\u00e6vnligt afholdt vejfester. Grundejerforeningens 25- \u00e5rs-jubil\u00e6um i 1985 blev afholdt i lejede telte p\u00e5 legepladsen med 105 deltagere, om det og de tidligste vejfester fort\u00e6ller S\u00f8ren nr. 62 og Palle nr. 32:<\/p>\n Ved en generalforsamling midt i 1970\u2019erne blev det for f\u00f8rste gang besluttet, at foreningen skulle holde en vejfest det f\u00f8lgende \u00e5r. Bestyrelsen skulle st\u00e5 for detaljerne, og tidspunktet blev sat til f\u00f8rst i juni m\u00e5ned.<\/p>\n Dagen oprandt med flot og varmt vejr. \u201dRunderen\u201d, i den dyre ende, blev m\u00f8bleret af deltagerne i l\u00f8bet af eftermiddagen. Der blev b\u00e5ret og trillet borde og stole samt parasoller i alle farver og st\u00f8rrelser ned ad Gr\u00f8nagervej. Det hele blev stillet op i en rundkreds, og der var ingen overd\u00e6kning. I disse tidlige \u00e5r var vejret ogs\u00e5 meget bedre end nu. Mad, drikke og musik var medbragt og festen sluttede ud p\u00e5 natten. Energien til de str\u00f8mslugende elementer fik vi fra nr. 68. Formanden b\u00f8d velkommen, og stemningen var h\u00f8j fra begyndelsen. Dansen foregik lige i centrum, og det kunne m\u00e6rkes, at dette var sagen for vejen, og det ville ikke blive sidste gang. Solen n\u00e5ede at st\u00e5 op, f\u00f8r de sidste \u201ddansede\u201d hjem.<\/p>\n Den sidste planlagte vejfest i \u201dRunderen\u201d (fest nr. 3.) blev desv\u00e6rre aflyst p\u00e5 grund af vejret.<\/p>\n Senere flyttedes festen til legepladsen. Her blev der lejet gr\u00f8nne presenninger, som blev bygget til telt med stiger – et helvedes arbejde. I begyndelsen havde vi hus-grillen med, men senere blev det mere professionelt med store oversk\u00e5rne oliet\u00f8nder til de gode b\u00f8ffer. Senere anskaffede vi vores egne hvide pavilloner, som har gjort god gavn.<\/p>\n S\u00f8ren Rudes plakat<\/b><\/p>\n Ved generalforsamlingen i 1984 var der livlig debat om forskellige muligheder for afholdelse af 25-\u00e5rs-jubil\u00e6umsfestenog ogs\u00e5 om bel\u00f8bsrammen. Der var afstemning om festen skulle holdes p\u00e5 legepladsen, eller vi skulle holde den \u201dude i byen\u201d. Afstemningen gav 15 stemmer for legepladsen og 13 stemmer for at \u201dholde ude i byen\u201d, 2 undlod at stemme.<\/p>\n Efter nogle m\u00f8der var planen klar, nu skulle den bare effektueres. Jubil\u00e6umsinvitationen fik medlemmerne i et papr\u00f8r, som l\u00e5 sammen med et eksemplar af S\u00f8ren Rudes Gr\u00f8nagervejs plakat. Se den nedenfor og bem\u00e6rk alle dens detaljer.<\/p>\n T-shirts med S\u00f8rens motiv kunne k\u00f8bes, og der blev hurtigt udsolgt. Dele af plakaten blev bl.a. brugt til udsmykning af hele teltet, som vejens unge i \u00f8vrigt stod for.<\/p>\n Kokken og arkitekten m\/t-shirt<\/b><\/p>\n Fra fri luft, til presenninger og pavilloner besluttedes det, at vi i dagens anledning, skulle have et rigtigt stort telt; s\u00e5 det lejede vi. Det samme gjaldt borde, stole og bordd\u00e6kning. Festkomiteen og hj\u00e6lperne arbejdede h\u00e5rdt med ops\u00e6tning af sagerne. B\u00f8rnene stod for udsmykning af teltet. Grillmesteren var Ole Kure, som stod for helstegt pattegris, okseb\u00f8ffer og b\u00f8rnemenuer. Salaten var f\u00e6lles, og kokken Ole havde besluttet, at der skulle champignoner i, s\u00e5 hele k\u00f8kkenet var fyldt<\/p>\n Salatarbejderne<\/b><\/p>\n Et hold til opgavel\u00f8sning i nr. 32<\/p>\n P\u00e5 selve dagen startede aktiviteterne med en leg, som hed \u201dJorden Rundt\u201d. B\u00f8rnene fik forskellige opgaver, som skulle l\u00f8ses i de forskellige parceller, hvor de ogs\u00e5 fik lidt guf. Ved afslutningen fik hver deltager et diplom lovformeligt underskrevet af de 3 dommere.<\/p>\n Ved aftenfestens begyndelse m\u00f8dte alle festkl\u00e6dte op. En \u201dbefore dinner drink\u201d blev serveret, og derefter var der \u201dalt godt fra grillen\u201d, og s\u00e5 var festen i gang.<\/p>\n <\/p>\n Ungdomsbordet<\/b><\/p>\n Middagen blev i underholdningens navn afbrudt af festtalen, som blev holdt af Elvin Eiby. Transistorradioens afspilning af Four Jacks og sangen Dagbogen blev afl\u00f8st af et live jazz band, som spillede traditionel jazz. Dansegulvet var besat hele natten, og man dansede ogs\u00e5 med andre end ens mage. Det huskes ikke, hvorn\u00e5r festen sluttede, og rygter skal ikke refereres her.<\/p>\n Et uplanlagt bes\u00f8g kom, da hr. og fru Street m\u00f8dte op fra deres bryllup i deres bryllupsantr\u00e6k, og der var gode \u00f8nsker, et stort tillykke og held og lykke i fremtiden.<\/p>\n S\u00e5 vidt det huskes efter 25 \u00e5r, s\u00e5 d\u00e6kkede grundejerforeningen telt, bordd\u00e6kning, jazzorkester samt velkomstdrink med kr. 10.000. Medlemmerne betalte kr. 60 for at deltage og medbragte egen vin etc. Antallet af deltagere var 105, og det har v\u00e6ret den bedst bes\u00f8gte vejfest i Gr\u00f8nagervejs historie\u201d.<\/p>\n I 1992 afholdt foreningen en busudflugt til \u2019Sommerland\u2019 med 80 deltagere.<\/p>\n Herudover har beboerne m\u00f8dtes til forskellige andre arrangementer, fx at cykle Amager Rundt. Om det fort\u00e6ller S\u00f8ren nr. 62: Da Gr\u00f8nagervej kom p\u00e5 hjul <\/b><\/p>\n I 1974 havde Amagerbladet 100 \u00e5rs jubil\u00e6um, og i den anledning opstod ideen om, at f\u00e5 \u00f8boerne til at kaste sig p\u00e5 cyklen og trille \u00f8en rundt p\u00e5 maratondistancen 42 kilometer. Det kom p\u00e5 hjul i et samarbejde med Amager Cykle Ring, hvor kassereren Herbert Helsgaun boede i nr. 48 og var meget aktiv i flere \u00e5r omkring l\u00f8bet. P\u00e5 Gr\u00f8nagervej blev der hurtigt etableret et hold, hvor vi blev enige om at tilslutte os et opvarmningsprogram, der strakte sig over tre s\u00f8ndage, p\u00e5 henholdsvis 10 og 20 kilometer.<\/p>\n Den store dag oprandt, og ved startstedet p\u00e5 Raffinaderivej blev Gr\u00f8nagervej kaldt frem til start af selveste Gunnar Nu Hansen. Og s\u00e5 gik det ellers derudad med den beh\u00f8rige bagage af \u00f8l, vand og Gammel Dansk til diverse stop. P\u00e5 Amager Sydstrand havde vi det store stop, hvor der var sandwich og vand til alle. Derefter var det bare med at komme til m\u00e5lstregen og f\u00e5 sig en god k\u00f8retid. Hjemme igen blev det fast tradition, at nogle af os samledes med hver sin “madpakke” til f\u00e6lles frokost. Det var v\u00e6rtens opgave at sikre en kasse \u00f8l og en flaske snaps, og det var altid lystigt. Gruppebilledet, taget f\u00f8r start i 1987, viser, at der stadig var liv i os p\u00e5 Gr\u00f8nagervej i firserne, og at n\u00e6ste generation var kommet p\u00e5 banen. Fotoet fort\u00e6ller ogs\u00e5, at 1985-jubil\u00e6et var overst\u00e5et, og at 25-\u00e5rs-jubil\u00e6ums-t-shirten levede i bedste velg\u00e5ende her i 1987.<\/p>\n Og p\u00e5 Kristi Himmelfarts dag, hvor Kalvebod F\u00e6lled, som indtil 1984 var milit\u00e6rt omr\u00e5de, \u00e5bnede portene, cyklede mange beboere i f\u00e6lles flok rundt derude p\u00e5 dette helt s\u00e6rlige naturomr\u00e5de. I dag er omr\u00e5det \u00e5bent \u00e5ret rundt og byder p\u00e5 fine naturoplevelser, selvom en motorvej nu deler omr\u00e5det og \u00d8restadens store huse har taget noget af illusionen om den uber\u00f8rte natur. Men omr\u00e5det er stort, og cykler vi langt nok ud, kan vi stadig se r\u00e5dyr og h\u00f8re l\u00e6rken synge.<\/p>\n Ud over disse st\u00f8rre arrangementer m\u00f8dtes\/m\u00f8des beboerne ogs\u00e5 i mindre grupper. For eksempel deltog mange af vejens b\u00f8rn is\u00e6r i 70erne og 80\u2019erne i spejderaktiviteter med liv og sj\u00e6l. Vi var s\u00e5 heldige, at der for enden af vores vej mod Englandsvej l\u00e5 to spejderhytter. Til h\u00f8jre drengenes og til venstre pigernes. Her m\u00f8dtes de en gang om ugen i hytterne til knob, morse, junglebog, teamwork og tusinde andre ting. Og drog p\u00e5 weekendture ud i naturen med telt, b\u00e5l, orienteringsl\u00f8b og sommerlejre rundt i landet.<\/p>\n Drengenes spejderhytte i dag. Pigernes er overtaget af Boldklubben Olympia<\/p>\n I dag m\u00f8des nogle af vejens seniorer i det dejlige Sundbybad til vandgymnastik en gang om ugen, og andre har en seniorklub, hvor de holder \u00f8je med hinanden.<\/p>\n <\/p>\n Livet p\u00e5 vejen fortalt af vejens \u2019\u00e6ldste\u2019 beboere<\/b><\/p>\n Da alt var nyt og h\u00e6kkene sm\u00e5, fulgte man livligt med i de andre beboeres liv. Og der g\u00e5r mange historier om s\u00e6rlige typer: Om manden, der dagen efter s\u00f8lvbrylluppet pakkede sine sager og sagde farvel til konen. Musikeren, der blev koncertmester for prinsesserne og ikke var til at skyde igennem. Restaurat\u00f8r Larsen, der ejede restauranterne \u201dValodia\u201d og St. Magleby Kro og havde sv\u00e6rt ved at finde det rigtige hus, n\u00e5r han om aftenen ikke helt \u00e6dru kom hjem. En aften tumlede han ind hos naboen og sagde \u201dJeg l\u00e6gger mig lige op\u201d. \u201dNej\u201d, sagde nabodamen og f\u00f8rte ham ind til sig selv. Og restaurat\u00f8r Jensen, der havde Caf\u00e9 \u00d8resund i Nyhavn og hund hjemme, som s\u00f8nnen skulle lufte. Det foregik ved, at den blev sat op i den aflukkede sandkasse, og s\u00e5 legede han videre; men det fik hurtigt en ende. En gren af familien Ahlefeldt-Laurvig kom hjem fra Canada og boede kort tid p\u00e5 vejen for at se, om de kunne trives i Danmark, men snart drog de igen til Canada. Og en skr\u00e6kkelig historie om manden, der h\u00e6ngte sig i bryggerset efter en ulykkelig skilsmisse. Og ganske t\u00e6t ved p\u00e5 hj\u00f8rnet af Agerlandsvej og \u00c6rtelandsvej boede rockeren Makrellen, pr\u00e6sident for rockerklubben Bullshit, som i 1984 blev likvideret ved sit hus af Hells Angels rockeren J\u00f8nke.<\/p>\n Men ogs\u00e5 efter at h\u00e6kkene voksede sig st\u00f8rre var\/er der typer, som vi alle kender\/kendte, f.eks. Gerda Cederholm og Elvin Eiby, der fulgte godt med i grundejerforeningens liv og holdt bestyrelsen i \u00f8rene med kvalificerede sp\u00f8rgsm\u00e5l p\u00e5 generalforsamlingerne. Og Manfred Betz, der gennem mange \u00e5r havde et st\u00f8rre dyremenageri med hund, kaniner, h\u00f8ns, g\u00e6s, duer og voliere med guldfasaner, kanariefugle og vagtler. Ja, han havde s\u00e5gar en kalkun, men da den begyndte at jagte ham og hunden, blev den et hoved kortere. Mange k\u00f8bte nylagte \u00e6g hos ham, og b\u00f8rnene kunne v\u00e6re heldige at redde sig et lille mandelhorn i tilgift. Manfred havde ogs\u00e5 k\u00f8kkenhave, som blev udvidet med det halve jordstykke mellem nr. 48 og 50, og her delte han gavmildt ud af de f\u00f8rste radiser og squash, n\u00e5r de voksede ham over hovedet. Altid cyklede han af sted med sine gennem \u00e5rene skiftende hunde p\u00e5 vej til F\u00e6lleden for at lufte dem og havde altid tid til en snak med folk p\u00e5 vejen.<\/p>\n <\/p>\n Butikker i vores omr\u00e5de gennem tiden<\/b><\/p>\n Der var i begyndelsen mange sm\u00e5 butikker i nabolaget. I det gule hus p\u00e5 hj\u00f8rnet af Englandsvej og Agerlandsvej var der b\u00e5de slagter, bager og en lille k\u00e6lderbutik med fine gr\u00f8ntsager. Bagerens br\u00f8d var ikke altid af det friskeste, men frisk i munden var han. Fru Eiby havde k\u00f8bt t\u00f8rkager til et lille kaffeselskab, men de var ikke friske, s\u00e5 de blev leveret tilbage med ordene: \u201dJeg bad om t\u00f8rkager, ikke t\u00f8rre kager\u201d. Hvortil bageren replicerede: \u201dS\u00e5 skulle De have k\u00f8bt dem, da de var friske\u201d. I dag er der en grill i det gule hus.<\/p>\n Og i de tre sm\u00e5 huse p\u00e5 Englandsvej ved Windsorvej var der farvehandler og k\u00f8bmand. Senere en flot motorcykelforretning. I dag ser bygningerne noget fors\u00f8mte ud.<\/p>\n Og l\u00e6ngere hen ad Englandsvej var der i en tilbygning til en bungalow et ismejeri, hvor \u2019Jens Lyn\u2019 residerede. I dag er det en privatbolig<\/p>\n I et gartneri p\u00e5 hj\u00f8rnet af Englandsvej og K\u00e5lagervej l\u00e5 en gr\u00f8nthandel med planter og blomster ejet af familien Johansen. Hr. Johansen, der var ret pigeglad, kunne godt lide en \u00f8l, og hen p\u00e5 eftermiddagen var han ikke helt \u00e6dru, s\u00e5 fru Johansen talte med store bogstaver.<\/p>\n I huset p\u00e5 hj\u00f8rnet af R\u00f8de Mellemvej og Stenlandsvej var der en lille manufaktur, hvor knapper og b\u00e6ndler kunne k\u00f8bes. Og i huset ved siden af en \u2019kone\u2019 kiosk med ugeblade, slik og cigaretter, som mutter passede, mens fatter arbejdede for andre. P\u00e5 et tidspunkt var der ogs\u00e5 en k\u00f8bmandsbutik i dette hus.<\/p>\n <\/p>\n Fabian, pigernes helt <\/b><\/p>\n Og p\u00e5 vores egen vej var der i nr. 48 en damefris\u00f8r, der i et hj\u00f8rne af sovev\u00e6relset permanentede og vandondulerede damernes h\u00e5r.<\/p>\n Og som p\u00e5 et tidspunkt pr\u00f8vede at udvide kundegruppen, if\u00f8lge en plakat hos bageren med den amerikanske sangstjerne Fabian, hvorp\u00e5 hun reklamerede:<\/p>\n Drenge, har I problemer med jeres h\u00e5r? S\u00e5 bes\u00f8g Gr\u00f8nagervej 48<\/p>\n P\u00e5 Kongelundsvej nr. 30 havde hr. Nielsen, der boede p\u00e5 Gr\u00f8nagervej, en k\u00f8bmandsbutik. Da han solgte den, blev den omdannet til en kiosk, som ogs\u00e5 fungerede som indleverings-postkontor. P\u00e5 et tidspunkt var der ogs\u00e5 en fris\u00f8r i huset.<\/p>\n Hr. Nielsen blev p\u00e5 et tidspunkt ansat som chauff\u00f8r hos Renovadan og bragte i den funktion mange brandbare ting med hjem, der dog ikke alle var milj\u00f8rigtige. S\u00e5 sort og ildelugtende r\u00f8g fra Europaller, gamle gulvt\u00e6pper og lignende steg op fra hans skorsten, og indsigelser tog han ikke imod. F\u00f8rst da l\u00f8besod \u00f8delagde skorstenen, blev det bedre.<\/p>\n <\/p>\n Kongelundsvej 30, i dag er det privatbolig<\/b><\/p>\n Videre ud ad Kongelundsvej ved G\u00e5rdf\u00e6stevejhavde Brugsen en stor butik med slagter og en selvst\u00e6ndig bager. Her kunne man f\u00e5 bragt varer ud af budet \u2019k\u00f8dbenemanden\u2019, som altid havde et ben med til hunden. P\u00e5 et tidspunkt havde Amagerbanken en filial her, og senere residerede Netto her i mange \u00e5r, f\u00f8r de flyttede lidt l\u00e6ngere ud af Kongelundsvej. Rundt om hj\u00f8rnet p\u00e5 G\u00e5rdf\u00e6stevejvar der en herrefris\u00f8r, indtil den blev opslugt af Netto.<\/p>\n Men f\u00f8r Brugsen blev etableret havde FDB i en periode i 1960\/61 en udk\u00f8rende Omnibrugs i udkantsomr\u00e5derne, hvor vi \u00e5benbart h\u00f8rte til. Omnibrugsen parkerede en bestemt ugedag p\u00e5 \u00c6rtelandsvej mellem Agerlandsvej og Gr\u00f8nagervej, hvor man s\u00e5 kunne handle dagligvarer. I princippet som nutidens Hjemisbil.<\/p>\n I dag er der en kiosk\/spillehal<\/p>\n <\/p>\n Damefris\u00f8ren p\u00e5 Kongelundsvej<\/b><\/p>\n P\u00e5 den modsatte side af Kongelundsvej ligger der i dag en damefris\u00f8r. Tidligere l\u00e5 der et ismejeri, som havde nogle l\u00e6kre honningkager.<\/p>\n Og hvis man var helt udg\u00e5et i weekenden, var der altid marketenderiet i haveforeningen Engly at ty til. Her var en livlig trafik og klirren af flasker, for ud over k\u00f8bmandsvarer, gas og petroleum var det is\u00e6r \u00f8l og dyre spirituosa de handlede med. Butikken l\u00e5 p\u00e5 hj\u00f8rnet ved festpladsen, og det var is\u00e6r den omfangsrige marketenderi-mutter med den ene tand, der ekspederede. P\u00e5 et tidspunkt blev butikken nedlagt og omdannet til beboelse, men en dag gik det galt, en bil k\u00f8rte ind i stuen lige der, hvor et 500 liters akvarium stod, s\u00e5 vand og fisk sv\u00f8mmede v\u00e6k.<\/p>\n Ja, gennem s\u00e5 mange \u00e5r sker der \u00e6ndringer i vores levevis og omgivelser. Inden for de seneste \u00e5r har vores omgivelser underg\u00e5et en markant forandring. Med udbygningen af \u00d8restaden med t\u00e6t bebyggelse, h\u00f8jhuse, storcentret Fields og Danmarks Radio med den store koncertsal. Og metroen som med korte intervaller hurtigt og nemt bringer os ind til byen eller til togforbindelsen mod lufthavnen og Sverige. Jo, vi bor et centralt sted.<\/p>\n Tillykke med Grundejerforeningens 50 \u00e5rs jubil\u00e6um<\/b><\/p>\n <\/i><\/b><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Gr\u00f8nagervejs historie i anledning af Grundejerforeningen H\u00f8jdevangs 50 \u00e5rs jubil\u00e6um 2010 Fortalt af vejens \u2019\u00e6ldste\u2019 beboere sammenholdt med Grundejerforeningens overleverede korrespondance. Samlet og redigeret af Lene nr. 46. Gr\u00f8nagervej Vores huse er tegnet af arkitekt H.C. Christiansen og opf\u00f8rt af … L\u00e6s resten
\nI nogle \u00e5r i 1970\u2019erne bliver vejen ryddet for sne af en gartner med en traktor. Men det er desv\u00e6rre umuligt i dag med s\u00e5 mange parkerede biler p\u00e5 vejen.<\/p>\n
\nTV Danmark p\u00e5 kanal 4
\nTV Sverige, kanal 43 omsat til kanal 7<\/p>\n
\nFordelene er: Perfekt gengivelse
\nRinge vedligehold
\nUdvidelsesmuligheder for flere kanaler
\nLang levetid, mindst 15 \u00e5r
\nFri for antenner p\u00e5 tagene<\/p>\n